Hvilke rengøringsmidler skal man have?

De rengøringsmidler, du skal have, er få: til hovedrengøringen nævner Bolius opvaskemiddel, universalrengøringsmiddel, et surt middel til kalk og eventuelt grundrengøringsmiddel og brun sæbe eller sæbespåner. Miljøstyrelsen råder til miljømærkede midler og til at undgå klor.

Hvilket middel til hvilket snavs?

Kalk kræver syre, fedt og madrester kræver vaskeaktive stoffer som opvaskemiddel eller universalrengøringsmiddel, og farve kræver et blegemiddel, skriver rengøringseksperten Fru Grøn (Bolius). Bolius’ liste over midler til hovedrengøringen giver hver type sin pH og sine flader:

Hvilke rengøringsmidler er basiske?

Alle midler med en pH over 7, og i Bolius’ liste er det universalrengøringsmiddel, sæbe og grundrengøringsmiddel, mens ovnrens og afløbsrens kan indeholde stærke baser. Giftlinjen kalder baserne i ovnrens og afløbsrens stærkt ætsende og maskinopvaskemidler til husholdningen moderat basiske. Grundrengøringsmidler kan være kraftigt irriterende, skriver Giftlinjen også, og Miljøstyrelsen råder dig til altid at bruge handsker, når du gør rent. Ovnens producent har sine egne regler, og dem samler guiden om rengøring af ovn.

Sæbe er heller ikke uskyldig på alle flader. Bolius beder dig være varsom med brun sæbe på ubehandlet træ, især eg, og den faste brune krystalsæbe med pH 11 til 13 opløser linolien i linoleum.

Hvornår skal du bruge et surt middel?

Mod kalk, og så kun på flader, der tåler syre: marmor, terrazzo og emalje må aldrig få eddike eller anden syre, skriver Bolius. I badeværelset, hvor kalk og fedt sidder sammen, foreslår Fru Grøn 2 dl håndopvaskemiddel blandet med 1 dl klar husholdningseddike eller ¼ dl eddikesyre (Bolius). Vælger du eddike, så se først, hvor syren skader, i guiden om at gøre rent med eddike.

Har du brug for klorin?

Næppe i hverdagen: det er ikke nødvendigt at bruge desinfektionsmidler i hjemmet for at forebygge smitte, og vand og sæbe er tilstrækkeligt, skriver Forbrugerrådet Tænk med henvisning til Sundhedsstyrelsen. Tænk nævner særlige omstændigheder, for eksempel hvis din læge har rådet dig til det. Miljøstyrelsen råder til at undgå produkter med klor, fordi klor skader både sundhed og miljø og kan danne farlige dampe ved forkert brug, og Bolius anbefaler universalrengøringsmiddel og wc-rens uden klor i stedet. Har du klorin i skabet, så se, hvilke midler der aldrig må blandes med det.

Hvor mange midler, og hvor meget?

Færre, end hylderne lægger op til: gør du rent cirka hver uge, klarer du det meste med vand, en mikrofiberklud og måske lidt opvaskemiddel, skriver Fru Grøn (Bolius). Hun fraråder at bruge universalrengøringsmiddel til alt, fordi du så bruger unødig mange kemikalier; er snavset kalk, tager du et middel mod kalk.

Mere middel gør ikke fladen renere, og en forkert dosering kan efterlade rester, du bliver udsat for, skriver Miljøstyrelsen, mens Forbrugerrådet Tænk råder dig til at overveje, hvilke midler der er nødvendige, og undgå at overdosere. Følg doseringen på etiketten.

Spray, pumpe eller dåse?

Undgå spray, hvor du kan: sprayprodukter kan føre rengøringsmiddel dybt ned i lungerne, og den bedste beskyttelse er at undgå dem helt, skriver Miljøstyrelsen. Bruger du spray, så luft altid grundigt ud bagefter, og styrelsen nævner maske som værnemiddel. Forbrugerrådet Tænk vil have dig udenfor, når du sprayer, eller vinduerne åbne under og efter brug, hvis du ikke kan gå ud. Tænk råder også til at undgå sprayprodukter, når du kan, og til at vælge en pumpespray frem for en spraydåse. Bolius råder til at undgå midler på sprayflasker.

Hvad skal du kigge efter på etiketten?

Faremærker og miljømærker. Der findes ni faremærker med rød ramme og hvid baggrund, og de sidder også på almindelige produkter som toiletrens og opvasketabs, skriver Miljøstyrelsen. Styrelsen råder dig til så vidt muligt at undgå produkter, der er faremærket som miljø- eller sundhedsskadelige.

Svanemærket og EU-Blomsten er de eneste officielt anerkendte miljømærker i Danmark, skriver Miljøstyrelsen. Vælger du et miljømærket rengøringsmiddel, undgår du blandt andet klor, PFAS og optisk hvidt, skriver styrelsen om rengøringsmidler. Mærket udelukker ikke alt: et miljømærket middel kan stadig indeholde parfume, skriver Bolius, og ifølge Miljøstyrelsen kan også miljømærkede og allergimærkede produkter i nogle tilfælde være faremærkede.

Hvor passer skum på dåse ind?

Som et middel til de seks overflader, etiketten nævner: Universal skumrens fra mireno er til glas, spejle, aluminium, læder, skabslåger og stof, og du ryster dåsen, sprayer et jævnt lag og tørrer af med en tør klud efter 30 til 60 sekunder. Det er en spraydåse, så rådene om spray ovenfor gælder også den. Etiketten skriver: “Yderst brandfarlig aerosol. Beholder under tryk. Kan sprænges ved opvarmning.” “Brug ikke skummet på varme overflader eller plexiglas”, står der også, og sikkerhedsrådene for dåsen kan du læse, før du køber.

Test altid først på et sted, der ikke ses, som etiketten skriver, og følg producentens plejevejledning, hvor emnet har en. Nogle producenter siger nej til stoffer, etiketten nævner, eller til at spraye direkte på emnet: AGC til ammoniakforbindelser på sine spejle og vil have midlet på svampen, ikke på spejlet, og Vordingborg Køkkenet til midler med opløsningsmidler eller alkohol på sine fronter og til at spraye rengøringsmidler direkte på dem. Etiketten nævner ammoniak, ethanol og propan-2-ol blandt indholdsstofferne og skriver, at produktet afgiver dampe fra organiske opløsningsmidler. Overfladeguiden samler, hvad du kan bruge skumrens til, med producenternes regler, og guiderne om spejle uden striber og fedt på køkkenlåger går i dybden.